Et nyt attraktivt
boligkvarter i Rønne Syd.
med et bæredygtigt tankesæt og et moderne arkitektonisk udtryk
I overgangen mellem Rønnes forstæder/parcelhuse og det åbne land, vil et nyt kvarter skyde op, som vi har valgt at kalde Æbleløkkerne. Æbleløkkerne bliver
et nyt og attraktivt boligkvarter tæt på både kyst og skov, og samtidig med Rønnes mangfoldige handels- og kulturliv inden for rækkevidde.
Her vil der blive opført op til 96 boliger, som henvender sig til både børnefamilier,
seniorer og enlige. Æbleløkkerne vil bestå af relativt ensartede træbeklædte bygninger, fortrinsvist i 2 plan, der følger landskabets kurver, og udnytter landskabets muligheder for at skabe variation i rummene og livet mellem husene.
Husene er vinklet i forhold til hinanden med hensyntagen for indkig og med respekt for privatsfære, og der vil være boliger i forskellig størrelse og
i både ét og 2 plan. De frie arealer mellem bygningerne skal indrettes med fokus på leg, sanselighed og fællesskab. Området vil blive et naturpræget landskab med fokus på biodiversitet. Her vil varierede æbletræer afløse hinanden med
forskudt blomstring og frugt, og være med til at binde området sammen